Terapi til private
Spirituel mentor, Anne Jørgensen på Østerbro, i København tilbyder:
Terapi | Psykoterapi | Parterapi og Lifecoaching til private.
Få en snak, med Anne inden du beslutter dig
Det er altid en god ide at få en kort snak, med din terapeut inden du beslutter dig, så du ved om du føler dig tryg. Send dit nummer, så ringer jeg dig op, så snart jeg har et hul i kalenderen.
Terapi
Personlig terapi – er også at lære at stole på dit hjerte. Du rummer selv svarene på mange af de ubalancer og frustrationer, du går og tumler med.
I personlig terapi støtter jeg dig i processen med at finde ind til dig selv. Jeg er ved din side, imens vi sammen undersøger, hvad det du afdækker, i de dybere lag, betyder for dig. Og også hvad dit hjerte fortæller.
Du lærer helt konkret at lytte til og stole på dig selv. Fordi svaret kommer ikke udefra. Det kommer fra dybere uafdækkede lag i dig.
Psykoterapi
Psykoterapi – forstå dig selv på et dybere plan. Terapi er en vej ind til de dybere lag af dig selv. Mønstre, reaktioner og overbevisninger, der ofte styrer dit liv, uden du er klar over det.
Gennem et trygt og nærværende rum arbejder vi sammen med det, der holder dig tilbage. Hvad enten det handler om relationer, stress, livsretning eller indre uro, støtter jeg dig i at finde balance og større selvforståelse.
Mit tilgang er helhedsorienteret og tager det hele menneske i betragtning – krop, sind og sjæl.
Parterapi
Parforholdscoaching – skab et ærligt og kærligt forhold. Et stærkt parforhold kræver mod til at være sårbar – sammen. Når I tør vise jer selv som I er her og nu, og afstår fra at forsvare jer, opstår der ny kontakt, ny energi og nyt liv i forholdet.
Parforholdscoaching handler ikke om hurtige løsninger, men om at forstå de mønstre og mekanismer, der styrer jeres relation. For misforstår I problemet, misforstår I også løsningen.
Jeg hjælper jer med at blive klogere på jer selv og hinanden – så I kan skabe det ærlige, nærværende og kærlige forhold, I begge ønsker.
Lifecoach
Uanset om du søger lifecoaching, stresscoaching eller støtte til en bedre work-life balance, handler det i bund og grund om det samme: at finde ind til det, der virkelig betyder noget for dig – og skabe retning derfra.
Coaching er et effektivt værktøj til at afklare, hvad du ønsker for dit liv, både personligt og fagligt. Så forandringen sætter aftryk hele vejen rundt.
Jeg tilbyder også coaching med et spirituelt perspektiv, hvis det resonerer med dig.
Spirituel psykoterapi
Spirituel psykoterapi kombinerer det psykologiske og det spirituelle – og møder dig hvor du er. Det handler om at forstå dig selv på et dybere plan. Ikke kun mentalt, men også gennem det, du føler dig forbundet med.
Nogen vil kalde den forbindelse f.eks. Kilden, Universet, Det, Helheden eller Gud. Men fælles er den særlig kraft man kan læne sig ind i.
Sammen udforsker vi de mønstre og sår, der begrænser dig – og arbejder med heling på en måde, der respekterer både din indre verden og din åndelige dimension.
Er du nysgerrig på det spirituelle perspektiv, kan dette være en særligt virkningsfuld vej mod større indre frihed og ro.
Kropspsykoterapi
Kropspsykoterapi er for dig, der måske allerede har forstået meget mentalt – men stadig mærker, at noget i kroppen ikke helt følger med. Eller for dig der bare lærer bedst via kroppen.
Måske tænker du meget. Analyserer. Prøver at finde svar, skabe ro. Og alligevel kan kroppen være urolig, spændt, træt eller på vagt. Måske mærker du tristhed, tomhed, overansvar, selvkritik eller en længsel efter at komme tættere på dig selv.
I kropspsykoterapi inviterer vi kroppen med i processen. For når der kommer dybere flow i kroppen, og væren, føler kroppen sig tryg, mødt og hørt. Det er levende og intelligent del af dig, der viser vej til dybere kontakt, klarhed og forandring.
― Christian, 35 år ―
“Jeg har lært mig selv at kende på en helt ny måde. Mine mønstre, mit følelsesspektrum og mine negative vaner. Jeg har lært at yde mere egen omsorg, sætte grænser op og være tro mod mig selv. Jeg glædes ved at bruge de nye værktøjer til at fylde mit liv med de ting, der skaber glæde, og skille mig af med det der er usundt for mig. Tak for en kæmpe indsats!”
― Jens, 50 år ―
“Ved at gå i forløb hos Anne, lærte jeg mig selv bedre at kende – mine grænser og dybere væsen. Jeg lærte at acceptere mig selv som jeg er, og at stå for mig selv, når det bliver nødvendigt. Og takke været Anne, lytter jeg til hjertet, når jeg skal træffe en beslutning – det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk et kraftfuldt værktøj, som jeg ikke kan undvære mere.”
― Dorthe, 40 år ―
“Jeg tilmeldte mig dit forløb, fordi jeg ønskede mere glæde i mit liv. Er vild med din måde at møde mig og de andre kursister på. Den rykker. Afslutter holdet med at gå på min nye vej med accept og kærlighed til mig selv. Tak for det."
Bliv ringet op af Psykoterapeut Anne Jørgensen
Annes artikler om terapi og livet

Når sindet ikke er nok.
I det psykoterapeutiske arbejde kan vi opleve, hvordan klienter forsøger at forstå sig frem til løsninger. Sindet prøver at regne livet ud, skabe orden, finde mening – og det har bestemt sin funktion.

Når verden larmer – hvordan finder du roen?
Vi lever i en tid, hvor kriser, konflikter og kaos fylder det ydre landskab.
Selv hvis du ikke direkte påvirkes, kan det føles, som om verdens støj banker på dit indre – igen og igen.

Sårbarhed er nøglen til hjertets åbning
Sårbarhed er menneskeligt, og alligevel noget af det vi ofte frygter mest. At stå ved sin sårbarhed kræver mod. For det indebærer at åbne sit indre, og lade både sig selv, og dernæst andre, få et glimt af det, vi tror, vi helst vil skjule.