Når sindet ikke er nok.

I det psykoterapeutiske arbejde kan vi opleve, hvordan klienter forsøger at forstå sig frem til løsninger. Sindet prøver at regne livet ud, skabe orden, finde mening – og det har bestemt sin funktion. Det har hjulpet os alle med at overleve, især i barndommen, hvor det jo ofte handlede om at tilpasse sig de givne betingelser. So far so good.

Når sindet ikke er nok

Men mange oplever på et tidspunkt, at det ikke er nok at overleve. At det bliver for snævert. Ikke kun for mentalt, men en hindring for frihed. At det, der i sin tid var en vigtig overlevelsesstrategi, nu spærrer vejen for egentlig livsudfoldelse. At vi i stedet kan komme i kontakt med det, der dybest set er sandt for en selv. Noget oprindeligt vil nogen kalde det – essens, natur eller sjæl. Her bliver kontakten til kroppen og sansningen afgørende. Det at lande i kroppen.

Kærligheden som healer

Som psykoterapeut, og senere kropspsykoterapeut, har jeg gennem årene fordybet mig i, hvordan vi kan bringe kroppen og dens intelligens aktivt med i det terapeutiske rum – ikke kun som en metafor, men som et konkret og levende pejlemærke.
Picture of Anne Jørgensen

Anne Jørgensen

Forfatter, foredragsholder, Spirituel Psykoterapeut og coach

Om Anne Jørgensen

Det er min helt klare erfaring, at når vi møder en udfordring af såkaldt besværlige følelser (f.eks. smerte), der er nærværende lige nu, så kan vi på en enkel måde bevæge os videre, når mødet sker fra hjertet. Dvs. når smerten bliver inderligt omfavnet. Når vi siger 100% ja til det der er, for først der smelter spændingen, der fastholdt smerten. Den opløses og energien sættes fri.

Smerte i hjertet

Så det er ikke nok med en mental attitude som f.eks.: Ja, jeg har forstået. Så jeg accepterer smerten. Det er vigtigt at lande i kroppen og virkelig mærke helt konkret indefra hvordan den pågældende spænding fylder. Og tillade den, og omfavne den inderligt, for den har så meget lov til at være her, og er her jo allerede. Og så tillade det trods ubehag.

Magien sker, når spændingen opløses. Og det bliver den, når den overdænges med kærlighed fra en selv. Det er kærligheden, der i det øjeblik healer smerten.

Nogle klienter vil måske sige, at de ikke kan omfavne den smerte 100%. Det er naturligvis helt ok – det er et sted at starte. At møde sig selv lige der. At lige nu, vil jeg kun møde f.eks. 70 %. Processen skal have mere tid. Og der sker under alle omstændigheder en opblødning, grundet den dybere erkendelse og accept.

Tilliden til kroppen

Tilliden til kroppen

Ved at lade kroppen vise vej, åbnes der for et helt andet rum af liv, fordi man skifter kanal. Ved kun at lytte til sindet, kommer man nemt til at gentage mønstre. Jeg har ofte set, at når en klient bliver rørt, så siger vedkommende: ”Jeg er ked af det”. Og så inviterer jeg til at lade det være et øjeblik, og så lige mærke efter, hvad der helt konkret sker i kroppen.
Det er for at inkludere kroppen, og afstå fra straks at fortolke hvad der sker, så åbnes der for kroppens intelligens. Vi får mulighed for at lytte til den, når vi undlader at fortolke og analysere. Og får i stedet adgang til nyt liv og dermed en mulighed for at komme ud af mønstret.

Ofte erfarer klienten helt nye lag, og overraskes over – f.eks. ikke at være ked af det, men i stedet rørt over, at møde sig selv i dybere følsomme lag, der længe har været uberørt.
Og andre gange er klienten bare ked af det. Og ved stadig at inkludere kroppen, mærke den indefra, lande i den, opnås en dybere kontakt til at navigere i, hvad der nu er essentielt. Klientens nærvær med sig selv skærpes betydeligt.

Lige her opbygges der tillid til kroppens intelligens. At kroppen selv kan finde vej, hvis vi ikke blander os med sindets analyser og fortolkninger. Det kræver selvfølgelig at vi giver det opmærksomhed. At fokus ligger der: Where attention goes, energi grows, siger man på engelsk. Og det er så sandt. Når der gives opmærksomhed til kroppens intelligens, så vokser den kontakt.
Det betyder selvfølgelig ikke at sindet er dømt ude, men at balancen måske skal justeres.

MBS – Mind, Body & Soul

Kroppen bærer på en sansende viden, som ligger udenfor sindets rækkevidde. Den taler i fornemmelser, impulser, stemninger og klare sansninger, som giver adgang til dybere lag af erkendelse og sandhed for den enkelte.

Jeg arbejder med begrebet MBS – Mind, Body og Soul – som en indre GPS, vi alle rummer. Det er ikke et koncept i sig selv, men en måde at beskrive det samspil, vi kan komme i kontakt med, når vi begynder at lytte dybere. Det kræver vågenhed, tålmodighed og mod. Både hos klient og terapeut. Og det skaber grobund for langt mere autentiske bevægelser i livet.

En metafor, jeg ofte vender tilbage til, er sejlskibet på havet. Det kan ikke kontrolleres i klassisk forstand. Hvis man forsøger, går det helt galt. Man er nødt til at navigere. Der sættes en kurs, en retning, og så inkluderes vindforhold og strømninger. Sådan er det også med os mennesker. Når man forsøger at styre og kontrollere, mistes kontakten til det, der faktisk er levende. Men ved at lære at navigere, ved at mærke, sanse og justere, så bliver man i stand til at rumme det hele.

Den Indre K.R.A.F.T. Metode™

Den faglige forankring

Min tilgang bygger på en flerårig fordybelse i både psykoterapi, kropspsykoterapi, eksistentiel praksis og det sansende nærvær. Ud fra det har jeg udviklet en metode: Den Indre K.R.A.F.T. Metode™, som jeg selvfølgelig benytter i mit arbejde. Og vigtigt for mig er, at jeg har erfaret det i mit eget arbejde. Så jeg ved hvordan det konkret kan integreres i et lærende rum. Det er dybt forankret i egen proces.

Det starter med opmærksomheden. Med nysgerrigheden igen og igen. Holde den åben.
Og med tilliden til, at vi ikke nødvendigvis skal forstå alting for at kunne bevæge os i en mere sand retning.

Annes artikler om terapi og livet

Når sindet ikke er nok

Når sindet ikke er nok.

I det psykoterapeutiske arbejde kan vi opleve, hvordan klienter forsøger at forstå sig frem til løsninger. Sindet prøver at regne livet ud, skabe orden, finde mening – og det har bestemt sin funktion.

Læs hele artiklen »