Når sindet ikke er nok.
I det psykoterapeutiske arbejde kan vi opleve, hvordan klienter forsøger at forstå sig frem til løsninger. Sindet prøver at regne livet ud, skabe orden, finde mening – og det har bestemt sin funktion. Det har hjulpet os alle med at overleve, især i barndommen, hvor det jo ofte handlede om at tilpasse sig de givne betingelser. So far so good.
Men mange oplever på et tidspunkt, at det ikke er nok at overleve. At det bliver for snævert. Ikke kun for mentalt, men en hindring for frihed. At det, der i sin tid var en vigtig overlevelsesstrategi, nu spærrer vejen for egentlig livsudfoldelse. At vi i stedet kan komme i kontakt med det, der dybest set er sandt for en selv. Noget oprindeligt vil nogen kalde det – essens, natur eller sjæl. Her bliver kontakten til kroppen og sansningen afgørende. Det at lande i kroppen.
Kærligheden som healer
Det er min helt klare erfaring, at når vi møder en udfordring af såkaldt besværlige følelser (f.eks. smerte), der er nærværende lige nu, så kan vi på en enkel måde bevæge os videre, når mødet sker fra hjertet. Dvs. når smerten bliver inderligt omfavnet. Når vi siger 100% ja til det der er, for først der smelter spændingen, der fastholdt smerten. Den opløses og energien sættes fri.
Så det er ikke nok med en mental attitude som f.eks.: Ja, jeg har forstået. Så jeg accepterer smerten. Det er vigtigt at lande i kroppen og virkelig mærke helt konkret indefra hvordan den pågældende spænding fylder. Og tillade den, og omfavne den inderligt, for den har så meget lov til at være her, og er her jo allerede. Og så tillade det trods ubehag.
Magien sker, når spændingen opløses. Og det bliver den, når den overdænges med kærlighed fra en selv. Det er kærligheden, der i det øjeblik healer smerten.
Nogle klienter vil måske sige, at de ikke kan omfavne den smerte 100%. Det er naturligvis helt ok – det er et sted at starte. At møde sig selv lige der. At lige nu, vil jeg kun møde f.eks. 70 %. Processen skal have mere tid. Og der sker under alle omstændigheder en opblødning, grundet den dybere erkendelse og accept.
Tilliden til kroppen
Ofte erfarer klienten helt nye lag, og overraskes over – f.eks. ikke at være ked af det, men i stedet rørt over, at møde sig selv i dybere følsomme lag, der længe har været uberørt.
Og andre gange er klienten bare ked af det. Og ved stadig at inkludere kroppen, mærke den indefra, lande i den, opnås en dybere kontakt til at navigere i, hvad der nu er essentielt. Klientens nærvær med sig selv skærpes betydeligt.
Lige her opbygges der tillid til kroppens intelligens. At kroppen selv kan finde vej, hvis vi ikke blander os med sindets analyser og fortolkninger. Det kræver selvfølgelig at vi giver det opmærksomhed. At fokus ligger der: Where attention goes, energi grows, siger man på engelsk. Og det er så sandt. Når der gives opmærksomhed til kroppens intelligens, så vokser den kontakt.
Det betyder selvfølgelig ikke at sindet er dømt ude, men at balancen måske skal justeres.
MBS – Mind, Body & Soul
Jeg arbejder med begrebet MBS – Mind, Body og Soul – som en indre GPS, vi alle rummer. Det er ikke et koncept i sig selv, men en måde at beskrive det samspil, vi kan komme i kontakt med, når vi begynder at lytte dybere. Det kræver vågenhed, tålmodighed og mod. Både hos klient og terapeut. Og det skaber grobund for langt mere autentiske bevægelser i livet.
En metafor, jeg ofte vender tilbage til, er sejlskibet på havet. Det kan ikke kontrolleres i klassisk forstand. Hvis man forsøger, går det helt galt. Man er nødt til at navigere. Der sættes en kurs, en retning, og så inkluderes vindforhold og strømninger. Sådan er det også med os mennesker. Når man forsøger at styre og kontrollere, mistes kontakten til det, der faktisk er levende. Men ved at lære at navigere, ved at mærke, sanse og justere, så bliver man i stand til at rumme det hele.
Den faglige forankring
Min tilgang bygger på en flerårig fordybelse i både psykoterapi, kropspsykoterapi, eksistentiel praksis og det sansende nærvær. Ud fra det har jeg udviklet en metode: Den Indre K.R.A.F.T. Metode™, som jeg selvfølgelig benytter i mit arbejde. Og vigtigt for mig er, at jeg har erfaret det i mit eget arbejde. Så jeg ved hvordan det konkret kan integreres i et lærende rum. Det er dybt forankret i egen proces.
Det starter med opmærksomheden. Med nysgerrigheden igen og igen. Holde den åben.
Og med tilliden til, at vi ikke nødvendigvis skal forstå alting for at kunne bevæge os i en mere sand retning.
Annes artikler om terapi og livet
Når sindet ikke er nok.
I det psykoterapeutiske arbejde kan vi opleve, hvordan klienter forsøger at forstå sig frem til løsninger. Sindet prøver at regne livet ud, skabe orden, finde mening – og det har bestemt sin funktion.
Når verden larmer – hvordan finder du roen?
Vi lever i en tid, hvor kriser, konflikter og kaos fylder det ydre landskab.
Selv hvis du ikke direkte påvirkes, kan det føles, som om verdens støj banker på dit indre – igen og igen.
Sårbarhed er nøglen til hjertets åbning
Sårbarhed er menneskeligt, og alligevel noget af det vi ofte frygter mest. At stå ved sin sårbarhed kræver mod. For det indebærer at åbne sit indre, og lade både sig selv, og dernæst andre, få et glimt af det, vi tror, vi helst vil skjule.