Psykoterapi i København

Du behøver formodentlig ikke et nyt liv. Men måske mere at få dig selv tilbage?

Anne Jørgensen tilbyder spirituel psykoterapi på Østerbro i København.

Psykoterapi på Østerbro, København

Måske er du i skilsmisse. Måske har stressen bidt sig fast i hælene på dig. Måske er du blevet fyret, eller du kan mærke, at du ikke længere kan blive tilfreds i dit arbejde. Og nogle gange er der ikke én stor årsag – men bare en tomhed. En mærkelig “ved siden af mig selv”-følelse, der kommer og går.

Det er ofte dér, mange begynder at spørge:
Er det her virkelig det liv, jeg skal leve?
Hvor blev jeg egentlig af i det hele?

Jeg hedder Anne Jørgensen, og jeg har 40 års erfaring som psykoterapeut, kropspsykoterapeut, procesleder og spirituel psykoterapi. Du kan møde mig fysisk på Østerbro eller online, hvis det passer  bedre til dig.

Bestil en samtale hos Anne Jørgensen

Få en snak med Anne inden du beslutter dig

Det er altid en god ide at få en kort snak, med din terapeut inden du beslutter dig, så du ved om du føler dig tryg. Send dit nummer så ringer jeg dig op,  så snart jeg kan.

Når du fungerer – men ikke føler dig levende

Der findes mennesker, som ser stærke ud udefra. De får ting til at ske og tager ansvar. Og så er de også gode til at hjælpe andre. Men så kommer der et tidspunkt, hvor noget i dem begynder at larme.
Når du fungerer – men ikke føler dig levende

Du kan jo godt fortsætte med “at klare den”. Men der kan være utilfredshed, rastløshed, kedsomhed eller længsel, der gør det smerteligt. Og du står måske og tripper, for det gamle er for småt. Og det nye er ikke klart endnu.

Og her er det ofte, du står ved kanten af en vigtig beslutning:
Skal du fortsætte med at overhøre dig selv?
Eller skal du begynde at tage dig selv alvorligt – kærligt, men konsekvent?

Måske du når til en erkendelse: Jeg kan ikke mere på den her måde.

Det er her, jeg træder til. Jeg vil meget gerne, stå ved din side, og følges ad. 

Længes du efter ro, glæde – og stå dig selv?

Mange af dem, der kommer hos mig, har prøvet at ændre det ydre: skifte job, skifte partner, flytte, starte forfra. Fået et barn mere. Og for nogen hjælper det – i et stykke tid. Men hvis det, der gør ondt, ligger dybere, så følger følelsen jo med i det mere udvendige tiltag.

Min erfaring er, at det de fleste længes efter, er sjældent endnu en udvendig løsning.
Det er indre ro og indre glæde. Det er energi og nærvær.
Den dér grundlæggende tilfredshed, hvor du kan mærke: Jeg er her. Jeg lever mit liv. Jeg står ved mig selv.

Psykoterapi for sjælen – hjertets visdom bor allerede i dig

Jeg har arbejdet med psykoterapi og kropspsykoterapi i 40 år. Og for dem der ønsker at inkludere det spirituelle, så vil det være en glæde, at støtte også i den proces. Det jeg ser, igen og igen, hos mennesker der opsøger mig, er:

Der er en instans i dem, som allerede ved. Der er en dybere viden, der bor i hjertet – også selv om man lige nu føler sig forvirret, tom eller træt. Men den er der. Den kan bare være gemt væk, fordi vi tidligt i livet har lært at undgå at udtrykke dele af os selv, fordi vi ikke er blevet mødt i dem. Ikke er blevet spejlet og rummet. Det kan være helt grundlæggende følelser og behov.
Konsekvensen af det er, at vi automatisk holder de dele af os selv tilbage, som så skaber grogrund for indre konflikter.
Det kan vise sig som angst, relationelle konflikter, stress, depression og ensomhedsfølelser. Der kan også opstå afhængighed, af forskellig slags, og aggressiv adfærd.

Hvad hjælper psykoterapi med – helt konkret?

Psykoterapi hjælper, når du…

  • bliver overvældet af følelser (eller slet ikke kan mærke dem)
  • kommer til at tilsidesætte dig selv – igen og igen
  • går rundt med uro, tomhed, tristhed eller irritabilitet, uden at forstå hvorfor
  • har svært ved at mærke grænser og behov (eller handle på dem)
  • står midt i en livsvending og ikke kan se vejen
  • vil slippe selvkritikken og få mere ro i relationer
  • længes efter mere glæde, energi og nærvær – ikke som “projekt”, men som en indre tilstand

Mange opdager noget vigtigt undervejs: at de ikke er for meget. Ikke for følsomme. Ikke besværlige.
De har bare været alene med for meget alt for længe.

Emotionsfokuseret psykoterapi (EFT) – med hjertet som kompas

Mit arbejde er emotionsfokuseret. Det betyder, at vi ikke kun taler om livet – vi lytter til det, der faktisk foregår indeni dig. Vi arbejder på at genskabe balancen i de tidlige fraspaltede emotioner. Alt det du ikke blev mødt i, så de dele af dig atter bliver tilgængelige. Vi undersøger hvordan det viser sig her og nu i dit liv.  Og med det udgangspunkt, får du opgaver du kan øve dig i, så du i langt højere grad kan føle og udtrykke den du er. Skridt for skridt. Det kommer med øvelsen. De nye erfaring skaber mod, og giver appetit til at forfølge den gode udviklingsvej du er på.

Følelser er ikke “forstyrrelser”. De er information. De viser dig, hvad der betyder noget. Hvad du har brug for. Hvad du har holdt tilbage. Hvad du har overlevet på. Og hvad du længes efter. Så de er afgørende at lære at kende.

Vi arbejder med at:

  • finde ind til de følelser, der driver dine mønstre
  • skabe tryghed i kroppen, så du kan rumme det, der ellers vælter dig
  • skelne mellem gamle reaktioner og det, der er sandt nu
  • give dig en mere sikker fornemmelse af dig selv – især i relationer

Og ja: der er også en spirituel dimension i mit arbejde, hvis du ønsker det.

Jeg plejer at sige: “Hjertets visdom bor allerede i dig” . Og det vil glæde mig at støtte dig i processen med at få adgang til den – og leve ud fra den.

I vores samtaler skaber vi et trygt “rum”, hvor du kan lande. Et rum hvor du ikke skal præstere eller forklare alting rigtigt. Et rum hvor der kan opstå ro – og hvor du kan begynde at undersøge, hvad der dybest set er sandt for dig. For du har et indre kompas der ved det. Ligesom når du mærker om du er sulten eller ej.

Jeg er dit nærværende spejl. Der hvor du ikke selv kan se det, viser jeg dig hvor særlig du er – og samtidig helt almindelig. Du vil trinvis erfare, at kærligheden til dig selv – og til livet – får mere og mere plads.

Forandring kan have konsekvenser.

Når du begynder at tage dig selv alvorligt, ændrer livet sig.
Der er en helt reel grund til, at mange holder igen:

  • Hvad sker der, hvis jeg bliver tydeligere?
  • Hvis jeg vælger mig selv?
  • Hvis jeg ikke længere kan gå på kompromis med det, jeg dybest set ved er rigtigt?

I mit arbejde møder vi det nænsomt. Ikke som et stormvejr, men som en proces der trinvis udfolder sig helt organisk.

Ofte sker der samtidig det vigtige, at der kastes lys på det, der har været bøvlet længe – det der måske har ventet på at blive omfavnet.
Det kan være følelser som vrede, sorg, skam, jalousi, kritik/selvkritik… eller en dyb glæde, du næsten havde glemt fandtes.

Vi arbejder med at kunne rumme det, der gerne vil til udtryk. Skridt for skridt. Sammen undersøger vi, hvordan du kan stå ved dig selv i relationer, så du ikke igen, og igen, ender med at tilsidesætte dine egne behov.

Levende organisk process 1
Levende organisk process 2
Den Levende organiske process 3
Levende organisk process 4

Et 1:1 forløb med opgaver og nærværende følgeskab

Hvis du mærker, at tiden er inde til at tage det næste skridt, tilbyder jeg et tæt, intensivt 1:1-forløb over seks måneder.

Vi følges ad på en måde, hvor din selvindsigt får lov at udfolde sig i dit tempo – og hvor du bliver støttet mellem sessionerne. Forandringen sker ikke kun i rummet med mig. Den sker i hverdagen. I dine valg. I dine relationer. I det øjeblik, hvor du normalt ville overhøre dig selv – men i stedet begynder at lytte.

I forløbet får du:

  • sessioner fysisk på Østerbro eller online
  • kortere sparring online undervejs (hvis du har lyst), så du ikke står alene med det, der åbner sig
  • opgaver, designet særligt til dig, som understøtter processen mellem sessionerne
  • lydfiler, der hjælper dig med fokus og forankring i hverdagen

Et forløb kan fx se sådan ud:

8 sessioner (á 1 time – fysisk)) + 8 sparringer (á ca. 30 min, online).
Men vi kan sammensætte det på flere måder – så det passer præcist til dig og dine behov.

Du er velkommen til at booke en gratis forsamtale, hvor vi taler om din situation og det, der kalder i dig lige nu.

Samtalen er til for, at du kan få klarhed, og mærke, om det resonerer for dig.
Om det føles trygt. Om du får den dér fornemmelse af: hende skal jeg ha’ fingre i.

When the heart speaks, the mind is silent

Stèphano Sabetti

Bliv ringet op af Psykoterapeut Anne Jørgensen

Annes artikler om terapi og livet

Når sindet ikke er nok

Når sindet ikke er nok.

I det psykoterapeutiske arbejde kan vi opleve, hvordan klienter forsøger at forstå sig frem til løsninger. Sindet prøver at regne livet ud, skabe orden, finde mening – og det har bestemt sin funktion.

Læs hele artiklen »